Dræbte danske soldater hjem fredag

Kisterne med de to soldater, der blev dræbt i Afghanistan den 4. december, lander fredag i Flyvestation Karup.

De to danske soldater, der mistede livet i Afghanistan den 4. december, kommer hjem til Danmark på fredag, oplyser Hærens Operative Kommando.

Kisterne med Dan Gyde og Jacob Grønnegaard Gade bliver fløjet til Karup Flyvestation, hvor de lander klokken 11. Her vil hæren tage modtage de døde og afholde en kort mindehøjtidelighed.

De nærmeste pårørende - familie, venner og kolleger vil overvære mindehøjtideligheden. Desuden vil chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, være til stede sammen med chefen for Jydske Dragonregiment, oberst Kurt Mosgaard.

Jacob Grønnegaard Gade begraves fra Glamsbjerg Kirke på Fyn tirsdag den 16. december kl. 11, mens Dan Gyde begraves fra Sankt Mortens Kirke i Randers onsdag den 17. december kl. 11 og efterfølgende jordfæstes på Nordre Kirkegård.

Begge de dræbte har ønsket en militær begravelse.

Oversigt

    Oversigt