Dragsdahl står tilbage med kæmperegning

Det kommer til at koste koldkrigsforskeren Bent Jensen over en halv million kroner at have beskyldt journalist Jørgen Dragsdahl for at være KGB-spion.

Samtidig sidder Dragsdahl tilbage med en kæmpe advokatregning på over to millioner kroner på grund af beskyldningen. Det står klart efter en dom i Retten i Svendborg, der fredag satte punktum i koldkrigssagen.

Ifølge den 86 sider lange dom skal professor og leder af Center for Koldkrigsforskning, Bent Jensen, betale 200.000 kroner i tortgodtgørelse til Jørgen Dragsdahl og 20 dagbøder på 2000 kroner.
Derudover skal han betale sagens omkostninger med 309.278 kroner til Jørgen Dragsdahl inden 14 dage.

Det er langt under de 2,5 millioner kroner, som Dragsdahls advokat, Henrik Holm-Nielsen, har kostet. I løbet af retssagen i Svendborg kom det frem, at Henrik Holm-Nielsen har brugt 1607,5 timer på sagen.

Oversigt

    Oversigt