I det fynske folks tjeneste

Drama: Lyngvild droppet som vært

Mode- og homo-ikonet med den gigantiske vikingeborg i Assens skal alligevel ikke være vært for homo-festivallen Copenhagen Pride.

Mode- og homo-ikonet med den gigantiske vikingeborg ved Faaborg skal alligevel ikke være vært for homo-festivallen Copenhagen Pride.

Det skriver han selv lidt kryptisk på sin facebook-profil: "HURRA JEG ER BLEVET FYRRET... eller sagde jeg op???!!!!"

Ledelsen for Copenhagen Pride har forlangt en undskyldning efter et Lyngvild-interview med Ekstra Bladet, hvor kan fik sagt at "kun små bøssekarle synes det gør ondt at blive tatoveret." Men den ville han så ikke give.

- Jeg er MÅLLØS!!!! INGEN og jeg mener INGEN skal bestemme hvad jeg skal sige, og IKKE MÅ sige, og slet ikke orkestrerer mig som om jeg er en ubegavet narrehat, skriver han.

Copenhagen Pride bekræfter overfor politiken.dk, at parterne har droppet samarbejdet fordi mange homeseksuelle er blevet stødte over Lyngvilds udtalelser.

Læs hele Jim Lyngvilds opdatering her

HURRA JEG ER BLEVET FYRRET... eller sagde jeg op???!!!!

Jeg er MÅLLØS!!!! INGEN og jeg mener INGEN skal bestemme hvad jeg skal sige, og IKKE MÅ sige, og slet ikke orkestrerer mig som om jeg er en ubegavet narrehat. Jeg har, nuvel, måske i et kådt øjeblik, sagt i et interview i Ekstra Bladet, at det kun var små bøssekarle, der syntes det gjorde ondt at blive tatoveret...

Den er måske heller ikke helt ren i kanten, men det var sagt med et glimt i øjet, og al den stund at jeg selv ER en lille bøssekarl - og senere i teksten siger, at jeg var ved at brække mig af smerten, tænkte jeg at det nok kunne gå an og nærmere var selvironisk end direkte diskriminerende.

Jeg skulle have været vært på Priden i år, men her til aften, har bestyrelsen udmeldt, at jeg skulle komme med en officiel undskyldning (Hvilket jeg i og for sig intet galt ser i), men mine egne ord var ikke gode nok. Derimod skrev de en bovlam, lallende undskyldning, der nærmest inddrog paven, gud, konge og fædreland... dette står jeg ikke model til.

Jeg har derfor meddelt bestyrelsen, at jeg trækker mig som vært på Copenhagen Pride 2013 - hvor der åbenbart IKKE er plads til forskellighed og frie tanker. Del gerne, så bøsserne kan se, at hvis de bare tuder højt nok, så får de deres vilje... Mig går der ingen skår af... men jeg er også bare en hårdhudet bøsserøv!

Ved du noget? Så send os et tip