Drama på den fynske motorvej

Familie slap mirakuløst uskadt fra påkørsel, da fire mænd kørte amok på den fynske motorvej ved Blommenslyst.

Lidt før klokken 02.00 kørte en BMW op bag i en anden bil med en familie på fire på motorvejen ved Blommenslyst.

Familiens bil blev skubbet ud i rabatten og fik revet to hjul af, men ved et mirakel kom ingen af dem noget til.

I BMW?en sad en 42-årig mand, hans 16-årige søn og to fætre i tyverne fra Åbenrå.

Tilsyneladende overså de den forankørende bil med familien.

Trods sammenstødet fortsatte BMW?en, indtil også den mistede et hjul og måtte standse i nødsporet.

En lastbilchauffør, som havde set det hele, standsede også; men opnåede kun at blive truet af de fire mænd.

Da politiet nåede frem fik betjentene samme velkomst. Først slog en af sønnerne ud efter dem, hvorefter faderen sparkede en af betjentene i hovedet.

- Tilsidst måtte betjentene bruge peberspray mod alle fire for at kunne anholde dem, fortæller vagtchef Lars Fredensborg, Fyns Politi. 

De fire var efter alt at dømme stærkt påvirket af sprut eller stoffer.

Oversigt

    Oversigt