I det fynske folks tjeneste

Drama ved Black Army-retssag: Politiet finder våben i buskads

Fyns Politi kontrollerede minimum to biler med unge mænd, der kredsede omkring Retten i Odense. Foto: Flemming Ellegaard

Fyns Politi har fundet en kniv og en patron i et buskads uden for Retten i Odense, hvor retssagen omkring Black Armys mulige afpresning af tatovører i Odense er i fuld gang.

Fyns Politi har haft travlt torsdag formiddag, hvor retssagen mod tre mænd på 20, 23 og 35 år er i fuld gang.

De tre er alle tiltalt for trusler og afpresning af odenseanske tatovører. 

- Det har været en højdramatisk dag ved Retten i Odense - ikke alene i retten men også uden for. Politiet har haft standset nogle biler med nogle unge mennesker i, og man har tilsyneladende også fundet et våben i en busk, siger TV 2/FYNs erhvervsredaktør Ole Frank Rasmussen, der er til stede ved retten. 

Læs også Black Army: Afpresning af tatovører for retten

Han fortæller, at der ifølge Fyns Politi har cirkuleret to-tre biler med formodede Black Army-medlemmer omkring retten. Efter fundet af kniven har betjente iført skudsikre veste valgt at kontrollere minimum to af bilerne ved hjælp af blandt andet hunde. 

Derudover vil politiets indsatsleder ved retten ikke kommentere på hverken våbenfund eller kontrol af køretøjer.

Formentlig smidt ud af bil

Fyns Politis vagtchef Anders Therkelsen kan dog tilføje, at politiet fandt kniven sammen med en patron i Bjergegade, der ligger lige bag Retten i Odense.

- De er formentlig blevet smidt ud af et køretøj. Vi har nu sikret tingene og efterforsker videre i, hvem der kan have smidt det, siger vagtchefen.

Han fortæller, at politiet har en formodning om, at kniven og patronen er blevet smidt ud af en bil, fordi personen eller personerne i bilen har kunnet se, at der var meget politi omkring retsbygningen, og at de var i færd med at gennemsøge andre køretøjer.

- På et tidspunkt er der et køretøj, der bliver stoppet, og muligvis har man lagt det af i den tro, at man selv vil blive stoppet. Men det efterforsker vi nu, siger vagtchefen, der ikke kan kommentere på, om der blev fundet yderligere ved ransagningen af køretøjerne.

Anders Therkelsen kan heller ikke fortælle noget om, hvorvidt de stoppede personer har tilknytning til Black Army eller bandemiljøet.

Kilder fortalte tidligere til TV 2/FYN, at det var en pistol, der var blevet fundet. Fyns Politi har nu bekræftet, at det ikke var en pistol, men en kniv.

01:22 Luk video

Læs også Black Army-retssag: Stort politiopbud ved retssag

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.