I det fynske folks tjeneste

Dreng sparkede politimand i hovedet

-

-

En 14-årig dreng var tilsyneladende utilfreds med politiets tilstedeværelse, da han tidligt lørdag sparkede en betjent fra Odense Politi i ansigtet.

Politiet fik natten til lørdag en melding om uorden ved et diskotek i Otterup på Nordfyn, hvor den 14-årige dreng var til stede. Drengen blev kørt hjem til sin mor, hvorefter han sparkede en betjent i ansigtet, fortæller den vagthavende hos Odense Politi.

Betjenten har tilsyneladende ikke fået nogen varige men af sparket. Lørdag var det præcis en uge siden, at en anden betjent fra Glostrup Politi blev sparket i hovedet, da ordensmagten forsøgte at lægge en dæmper på en fest i et beboerhus i Albertslund vest for København.