Dreng voldtog otteårig pige på Fyn

En 16-årig dreng har fået tre års fængsel for voldtægt af en otteårig pig på Fyn.

En 16-årig dreng blev torsdag ved Retten i Odense idømt tre års fængsel for voldtægt af en otteårig pige.

Retssagen mod drengen har kørt for dobbelt lukkede døre, så det er yderst sparsomt med oplysninger i sagen. Ifølge fyens.dk fandt det seksuelle overgreb sted i juni sidste år i et buskads på Aarupskolen i Aarup.

Foruden den langvarige fængselsstraf blev den 16-årige dømt til at betale 85.000 kroner i erstatning til pigen.

Oversigt

    Oversigt