I det fynske folks tjeneste

Drenge fyldte bus med tåregas

En bybus i Odense blev søndag eftermiddag oversprøjtet med tåregas, så passagerne måtte flygte ud med sviende øjne. Politiet efterlyser tre drenge.

Bussen fra FynBus var på vej ud af Stenløsevej, da den pludselig måtte stoppe, da der bredte sig en stinkende og sviende røgsky over alt i bussen.

Forinden var tre drenge stået af bussen, og politiet mistænker de tre for at have tømt en tåregasdåse i bussen umiddelbart inden de stod af.

- Vi ser med stor alvor på sagen, og vi har en vinkel til at finde ud af hvem der stod bag tåregasangrebet, siger vagthavende ved Fyns Politi.

Efter en grundig udluftning kunne bussen køre videre i normal rute.

Ved du noget? Så send os et tip