I det fynske folks tjeneste

Drenge satte ild til solcenter

To drenge på 14 og 15 år har indrømmet, at det var dem, der for tre-fire uger siden satte ild til et solcenter i Glamsbjerg.

Drengene, der er fra Glamsbjerg, har tilstået at de d. 21. januar legede med tændstikker, cigaretter og papir i solcentret. De stak af, mens ilden endnu ikke var slukket.

Et vidne opdagede branden, som hurtigt blev slukket af brandvæsnet. Inden da havde ilden dog nået at udrette mindre skader til en anslået værdi på 15.000 kroner.

Den 15-årige dreng sigtes nu for ildspåsættelse.