Drenge skød med softgun

To 16-årige drenge er blevet sigtet for vold, efter de tirsdag formiddag skød med softgun efter to ældre mennesker i Odense.

Det første skyderi foregik på Sanderumvej i Odense, hvor en 74-årig mand blev beskudt af de to drenge, der kom kørende på knallert. Det andet tilfælde foregik på Kristiansdal Allé tæt på, hvor en 71-årig kvinde blev skudt på.

Begge drenge, der tidligere er dømt, har erkendt skyderiet og er løsladt igen.

Oversigt

    Oversigt