Drenge ville stikke af fra politiet i stjålen golfvogn

Natten til mandag stjal fire venner en golfvogn fra Sct. Knuds Golfklub i Nyborg. To teenagere blev anholdt af politiet.

En golfvogn er muligvis ikke tyvens foretrukne transportmiddel, når han forfølges af en politibil med blå blink.

Ikke desto mindre stjal fire kammerater en golfvogn fra Sct. Knuds Golfklub i Nyborg natten til mandag. Kort efter midnat blev to af tyvene, en 16-årig og en 17-årig teenager, anholdt. 

- Vi er en tur ude ved golfklubben på Slipshavnsvej, og patruljen møder en golfvogn med fire personer. Det undrer betjentene, at golfvognen er ude at køre klokken 0.14, så de vender patruljen, fortæller Fyns Politis vagtchef Ehm Christenen.

Det lykkedes de anholdtes venner at stikke af fra politiet.

Den 16-årige dreng fra Nyborg og hans 17-årige medskyldige fra Lohals er begge blevet sigtet for tyveri. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt