I det fynske folks tjeneste

Drengestreger kvæster cyklist

02:11

1 af 2

En cyklist kom natten til søndag slemt til skade, efter en gruppe unge havde placeret en væltet cykel midt på cykelstien.

Cyklisten brækkede både ribben, kraveben og ødelagde sener, da han styrtede ud over den væltede cykel. Da han fjernede cyklen og humpede videre mod skadestuen efter styrtet, blev han mødt af hujende råb fra en gruppe unge.
- Der var en gruppe unge mennesker, der fejrede, at de havde fået mig til at styrte, fortæller den uheldige cyklist Claus Hammerich til TV2/FYN.

Da Claus Hammerichs datter lidt efter cyklede forbi ulykkesstedet, var den væltede cykel igen blevet placeret midt på stien. Stien er i forvejen mørk, da kun hveranden lampe langs stien er tændt om natten.

Fyns Politi er bekendt med en gruppe unge, der har stået bag ballade i området.
- Vi har fokus på en gruppe unge, der har stået bag nogle kedelige ting i området, og vores SSP gruppe i området vil nu tage kontakt til dem, fortæller politiinspektør Ebbe Krogaard til TV2/FYN.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.