Drik rigeligt: Ældre i fare for at dø i sommervarmen

Odense Kommune har taget ny teknologi i brug for at sikre ældre mod dehydrering.

2507 Vand 2

Mens de fleste nyder sommervarmen, så er mange ældre i fare for at dehydrere - og i værste fald dø af væskemangel. I Odense Kommune har de taget konsekvensen og indført video-konsultationer, hvor de ældre skal mindes om væskebalancen.

Det fortæller TV 2/Fyn.

Else Rasmussen på 91 år er en af dem, der sidder klar foran skærmen på et fast tidspunkt hver dag. Hun bliver ringet op af en social- og sundhedshjælper.

- Det første hun ser efter, det er om glasset er fyldt op - det er trygt, at der er nogen, der holder øje med en, mener Else Rasmussen.

Det er Ingebjørg Hilmarsdottier, der sidder for enden af computerskærmen. De kan se hinanden, og der bliver både vinket og drukket online.

- Der er ældre borgere, der måske ikke husker så godt. Der går jeg så ind og hjælper med at huske. Jeg guider borgeren til at gå ud i køkkenet og tage nogle flasker med vand ind til sofabordet, så de husker at drikke, forklarer hun til TV 2/Fyn.

Livsfarlig forglemmelse

2507 Vand

Og det er vigtigt, at både ældre - og alle andre drikker nok. Især i sommervarmen kan det have fatale konsekvenser, hvis man glemmer at få væske nok.

- Vi er ude for at de ældre får blærebetændelse eller må indlægges. I værste fald kan der ske det, at de simpelthen kan dø af det, forklarer Karin Vang, der er rehabiliteringsleder ved Odense Kommune.

Kun en indlagt

2507 Vand3

Noget tyder på systemet virker. Denne sommer er der kun en ældre, der har været indlagt på grund af dehydrering.

Video-konsultationerne startede som et forsøgsprojekt i andre dele af hjemmeplejen. Det er første gang det bruges til den ekstra drikke-overvågning af de ældre.

Så meget bør du drikke

Oversigt

    Oversigt