I det fynske folks tjeneste

Drivhuseffekten anno 1990: Da køerne skulle have prop i

Drivhuseffekt, CO2-udslip og miljøforandringer. I mange år er det blevet diskuteret, hvad der er skyld i klimaforandringerne - og ikke mindst, hvad man skal gøre ved det. I 1990 fik pruttende køer skylden.

00:49

Video: TV 2/FYN

Mens sydfynsk ålegræs i disse dage bliver udnævnt til verdens bedste i kampen mod CO2-udslip - så var det koprutter, der var den helt store CO2-synder tilbage i 1990.

For ko-prutter blev pludselig et varmt emne i valgkampen til Folketinget i 1990. Det fynske folketingsmedlem fra Centrumdemokraterne, Lis Noer Holmberg, advarede kraftigt mod køernes prutteri, fordi det var til skade for klimaet.

I 1990 besøgte TV 2/FYN landmand Mads Chr. Larsen fra Midtfyn. I kostalden interviewede Jesper Buch Lis Noer Holmberg omkring koprutter.

- Nu skal der nok være nogen, der sidder og griner, når de hører om alt det prutteri, der er med til at øge drivhuseffekten, men du tager problemet alvorligt?

 Vi kan jo ikke hæfte en katalysator bagpå koens rumpe. 

Lis Noer Holmberg i 1990

- Jamen, det gør jeg helt klart. Det er jo ikke kun de danske køer, der prutter. Det er jo køer overalt i verden. Der har vi altså 1.300 millioner pruttende køer, der producerer 100 millioner tons metangas om året, sagde Lis Noer Holmberg i indslaget. 

Læs også Sydfynsk ålegræs: Verdens bedste i kampen mod CO2

Landmanden Mads Chr. Larsen undrede sig over prutteri-sagen. 

- Jeg tror, at der har været ligeså mange dyr for tusind år siden, der har pruttet, som der er nu. Jeg tror ikke på, at den forurening betyder noget som helst. Det er en naturlig forurening, lød det fra landmanden. 

Hvordan man skulle løse koprutteriet, havde politikeren ikke lige et bud på.

- Vi kan jo ikke hæfte en katalysator bagpå koens rumpe. Det kan vi jo ikke. Derfor må man hen ad vejen se, hvad man kan gøre.

Reporteren foreslog, at man kunne stoppe hullet eller spise mindre brunkål. Se hvordan det så ud i indslaget fra 1990.

03:04 Luk video