I det fynske folks tjeneste

Drømmestart af FC Fyn

FC Fyn-tilhængerne fik allerede noget at juble over efter et minut af kampen mod HIK

FC Fyn-tilhængerne fik allerede noget at juble over efter et minut af kampen mod HIK

1 af 2

Allerede efter 1 minut bragte FC Fyn sig foran i den afgørende oprykningskamp mod HIK. I skrivende stund er fynboerne dermed tilbage i 1. division i fodbold.

Målet til 1-0 blev scoret af Rune Nautrup.

TV 2/Fyns reporter på Gentofte Stadion, Jacob Rytz Hansen, fortæller, at FC Fyn-spillerne virker tændte fra kampstart.

Holdet må ellers undvære Kenneth Larsen, der er skadet med en fortstrækning i låret. Også Jeppe Grønning er skadet med en brækket hånd. Det forhindrer ham dog ikke i at spille kampen.

Ved pausen er stillingen stadig 0-1, og FC Fyn har haft flest målchancer i løbet af første halvleg.

Cirka 20 minutter inde i 2. halvleg lykkedes det FC Fyn at komme foran 2-0 på et straffespark eksekveret af Casper Johansen.

Ved du noget? Så send os et tip