I det fynske folks tjeneste

Drone skal hjælpe med fynsk ølbryg

Teknologisk Institut har udviklet en drone, som skal gøre det lettere for ølbryggere at dyrke humle.

Når der skal produceres øl, er en af de vigtigste ingredienser humlen. For at dyrke denne urt skal man få humlen til at gro op ad snore. Disse snore skal typisk monteres i seks meters højde, hvor avleren går op og ned ad stiger af flere omgange.

Læs også Droner skal nu være med til at passe på miljøet

Men Teknologisk Institut i Odense kommer nu det besværlige arbejde til undsætning med en drone.

Den skal flyve op i højden for at montere snorene, hvor avleren derefter selv skal sørge for, at den bliver spændt fast til en pæl på jorden.

Ølbrygger på Svendborgsund Bryghus Bo Abelgren er meget begejstret for dronen, og det arbejde den kan udføre.

- Hvis jeg kunne få sådan noget relativt let grej, som det her er, så kunne det være rigtig spændende for sådan nogle mikroproducenter som os, fortæller Bo Abelgren.

Dansk produktion af humle med droneteknologi

Øl med fynsk humle

Formålet med dronen er blandt andet at kunne automatisere det arbejde, som Bo Abelgren manuelt bakser med. Men der er også et lokalt formål med dronen.  

- Alle danske specialøl bliver produceret med udenlandsk humle, så vi håber på at lave fynske øl, hvor alle ingredienserne er fynske, siger programchef for Teknologisk Institut Troels Oliver Vilms Petersen til TV 2/Fyn.

Læs også Forskere vil flyve blodprøver med droner for at spare tid

Grunden til, at humlen bliver produceret i udlandet, skyldes den billige pris. Derfor håber programchefen, at dronen kan hjælpe til en billigere og ikke mindst mere effektiv produktion på fynsk jord.

Teknologisk Institut har været i gang med droneudvikling til humleproduktion i omkring et år.