I det fynske folks tjeneste

Dronerne får førsteret til nordfynsk luftrum

En stor del af luftrummet over Nordfyn bliver nu øremærket dronerne og det nye internationale testcenter ved HCA Airport.

Fredag blev det nye dronecenter ved lufthavnen i Beldringe officielt indviet med besøg af hele tre ministre, en borgmester, virksomheder, medier og en række interesserede borgere. Foto: Reza Sahraei

Du kan fortsat trygt pakke rejsetasken og drage mod varmere himmelstrøg fra Hans Christian Andersen Airport.

For godt nok får det nye internationale dronetestcenter forret til en stor del af det nordfynske luftrum, men charterflyene bliver ikke påvirket af dronetrafikken.

Fredag blev det nye dronecenter ved lufthavnen i Beldringe officielt indviet med besøg af hele tre ministre, flere borgmestre, virksomheder, medier og en række interesserede borgere.

Regeringen har givet grønt lys for, at et 867 kvadratkilometer stort fynsk luftrum fremover har droner som primære gæster i stedet for fly. 

Kilde: UAS Denmark

I det enorme luftrum, der strækker sig ud over en stor del af Nordfyn og langt ud over vandet nord for Fyn, har droneoperatørerne nu mulighed for at teste deres teknologier og maskiner under helt andre vilkår, end de har hidtil har haft mulighed for.

- Det er utrolig vigtigt for os at have testmuligheder, som møder noget af det, vi bliver bedt om af vores kunder. Indtil nu har vi i Danmark måttet flyve op til 100 meters højde, men med det nye testcenter må vi flyve op til en kilometers højde. Da vores systemer fungerer teknologisk optimalt omkring 200, måske 300, meters højde, er det vigtigt for os, at vi nu får et miljø, der giver os mulighed for at verificere, at vi rent faktisk også kan det teknologisk. Vi må nu også flyve langt ud af operatørens synsfelt og helt op til 30 kilometer væk. Det er en kæmpe fordel for os, siger Henrik Bendixen, der er administrerende direktør i dronevirksomheden Sky Watch. 

Læs også Luftrum over Nordfyn skal bruges til dronetest i verdensklasse

Teknologi og forskning

Sky Watch er en af de mange teknologivirksomheder, der fremover kommer til at benytte testcenteret i Beldringe. Men det er ikke kun kommercielle virksomheder, der får glæde af centeret.

- Hvis man kobler det med, at SDU også er herude og bliver involveret med de forskellige forskningsopgaver, de kommer til at sidde med, ser vi kæmpe store muligheder i, at hele droneområdet får så meget fokus. Så det er en god dag, siger Henrik Bendixen.

Den politiske opbakning til projektet, og droner som potentiel stor industri for Danmark, betyder selvsagt meget for en dronevirksomhed som Sky Watch.

- Nu får vi også skabt et sted, hvor vores kunder kan sende deres operatører på træning, hvor vi kan certificere vores kunder i at flyve i en kilometers højde og flyve ud på 30 kilometers afstand. Det er meget vigtigt for os, det her, siger Henrik Bendixen. 

Læs også HCA Airport får Danmarks største droneføreruddannelse

00:47 Luk video