Dronning Margrethe protektor for HCA 2005

År 2005 er H.C. Andersens år. Og nu bliver der kastet royal glans over den store 200-års fødselsdag. Hendes Majestæt Dronningen har meddelt, at hun med glæde påtager sig hvervet som protektor for de mange arrangementer.

-

\"Med sin protektion vil H.M. Dronningen være med til at udbrede kendskabet til H.C. Andersen i Danmark såvel som internationalt. Vi er taknemmelige og glade for, at H.M. Dronningen med sit store kendskab til digteren vil være med til at rette fokus mod H.C. ANDERSEN 2005,\" siger Generalsekretær i H.C. Andersen 2005, Lars Seeberg.

Bag H.C. ANDERSEN 2005 står den danske stat, Odense Kommune, Fyns Amt og Bikubenfonden. Formålet med H.C. ANDERSEN 2005 er at sikre, at så mange som muligt får et større og mere nuanceret kendskab til digteren - i Danmark såvel som internationalt.

Oversigt

    Oversigt