I det fynske folks tjeneste

Dronningen åbner udstilling af egne værker

Hendes Majestæt Dronning Margrethe åbner d. 4. september udstillingen, De Vilde Svaner, i H C Andersens Hus i Odense. Udstillingen består af decoupager og dragter, som Dronningen selv har lavet.

Dronning Margrethe arbejder med decoupager

Decoupagerne og dragterne er lavet til en filmatisering af H C Andersens eventyr, De Vilde Svaner, som får premiere samme dag.

Udstillingen omfatter 43 decoupager, som Dronningen har skabt af udklip fra forskelligt billedmateriale og et udvalg af skuespillernes dragter.

Udstillingen er åben for offentligheden fra 5. september.

Filmen får gallapremiere 4. september i Odense Koncerthus og kommer i biograferne fra 11. september.

Den beskrives som en rejse ind i en kunstnerisk dyster verden befolket af prinser, prinsesser, onde stedmødre, ligædere og tudser.

Hovedrollerne spilles af Stine Fischer Christensen, Jens Jørn Spottag, Benedikte Hansen, Helle Hertz, Ghita Nørby, Søren Sætter-Lassen og Thure Lindhardt.

Instruktør er Ghita Nørby.