Dronningen indvier færdigt H.C. Andersen Hus

Hendes Majestæt Dronningen kommer i næste uge til Odense for at være med ved åbningen af nye udstillinger i H.C. Andersens Hus. Med åbningen afslutter Odense Bys Museer den omfattende ombygning af H.C. Andersens Hus.

-


Ombygningen af H.C. Andersens Hus er nu slut

Hendes Majestæt Dronningen kommer i næste uge til Odense for at være med ved åbningen af nye udstillinger i H.C. Andersens Hus. Med åbningen afslutter Odense Bys Museer den omfattende ombygning af H.C. Andersens Hus.

Den storstilede ombygning af H.C. Andersens Hus har stået på i mere end to år. Men fredag d. 4. juni bliver der sat punktum for moderniseringen, der i alt har kostet 28 mio. kr. 

De sidste udstillinger, der bliver åbnet i næste uge, beskriver digterens liv og karriere samt hans herkomst og fødehjems historie.

For et år siden blev første del af det moderniserede museum indviet. Disse udstillinger beskriver den tid, som H.C. Andersen levede i.

På alle udstillingerne kan publikum bruge moderne elektronik til at orientere sig i digterens liv, tid og værker.

H.C. Andersens Hus er åben for publikum fra lørdag d. 5. juni.

Oversigt

    Oversigt