Dronningen på privat visit på Langeland

Kongeskibet Dannebrog lagde i dag til kaj i Rudkøbing: Margrethe skal til jubilæumskoncert i Bøstrup Kirke

Dronning Margrethe er i dag til koncert i Bøstrup Kirke. Dagens besøg på øen er ikke en del af det officielle sommertogt med kongeskibet Dannebrog, men en privat afstikker for regenten.

Besøget var dog på ingen måde en hemmelighed, og det var også skrevet ind i den kongelige kalender. Derfor var en stor mængde nysgerrige langelændere også mødt op på kongekajen i Rudkøbing for at se kongeskibet og måske også dronningen selv. 

De første takter til den 40-års jubilæumskoncert skulle ifølge planen være anslået kl. 15.00 i den gamle kirke.

De underholdende kunstnere ved koncerten er Julius Drake & Friends. Og Julius' medfølgende venner er Angelika Kirchschlager, James Gilchrist og Peter Wispelwey.

De opfører blandt andet værkerne 'einsamkeit' og 'auf dem Strom'. 

Oversigt

    Oversigt