Drop rådmands-styret i Odense

Lars Chr. Lilleholt, der er medlem af Odense Byråd og Folketinget for Venstre lægger op til en fuldstændig omlægning af bystyret i Odense. Drop rådmands-styret og indfør udvalgsstyret, siger han. 

-

Lars Chr. Lilleholt, der er medlem af Odense Byråd og Folketinget for Venstre lægger op til en fuldstændig omlægning af bystyret i Odense. Drop rådmands-styret og indfør udvalgsstyret, siger han. 

Lars Chr. Lilleholt kommer med forslaget i et debatindlæg på hjemmesiden for Venstre i Odense.

Lammende styreform
Han mener, det nuværende styre med  rådmænd er skyld i, at Odense mangler handlekraft.

Det ses tydeligst under de årlige budgetforhandlinger, skriver Lilleholt i sit indlæg. Under forhandlingerne afhænger den enkelte rådmands succes af, hvor meget han/hun kan trække hjem til sin egen forvaltning.

Resultatet er, at helheden går tabt og handlekraften forsvinder. Oppositionen tør ikke udfylde sin rolle som opposition ved at give borgmester og det politiske flertal et massivt modspil af frygt for at det skal gå ud over deres rådmands muligheder.

Udvalgsstyre
I stedet mener, Lars Chr. Lilleholt, at man skal vende tilbage til udvalgsstyret, som findes i de fleste andre kommuner.

Det vil entydigt placere det politiske ansvar i byrådet, fordi det politiske flertal vil besætte formandsposterne i modsætning til nu, hvor ethvert parti med fem mandater har ret til en rådmandspost.

Samtidig undgår oppositionen at blive fedtet ind i ansvaret ved at benytte retten til at få en rådmandspost.

Færre i byrådet og færre udvalg
Lilleholt slår også til lyd for at reducere antallet af byrådsmedlemmer fra de nuværende 29 til 21, og at der kun skal være tre udvalg i stedet for de nuværende fem.

Altsammen for at få en mere effektiv organisation, mindre sektorisme, en synlig opposition og en mere tydelig placering af ansvar.

Oversigt

    Oversigt