Dropper at sælge Odense Energi

Økonomiudvalget i Odense har skrinlagt planerne om at sælge Odense Energi. Det erfarer TV 2/Fyn. Dermed vender Odenses politikere rundt på en tallerken.

-

Økonomiudvalget i Odense har skrinlagt planerne om at sælge Odense Energi. Det erfarer TV 2/Fyn. Dermed vender Odenses politikere rundt på en tallerken.

Der var ellers politisk flertal for at igangsætte en undersøgelse af salget af Odense Energi - en undersøgelse, der kan koste op til 10 millioner kroner. Men politikerne har åbenbart ændret holdning efter de politiske gruppemøder mandag aften, hvor der tegnede sig et flertal for et salg.

Skuffelse hos Venstre
Ihvertfald besluttede politikerne i økonomiudvalget i Odense onsdag endegyldigt at skrinlægge planerne om et salg.

Venstres rådmand, Jørgen Lund siger til TV 2/Fyn:

\"Jeg er dybt skuffet, og jeg synes vi har truffet en helt forkert beslutning\".

Alligevel synes han ikke, at det er rimeligt at gennemføre så vigtig en beslutning, fordi flertallet for at lave en undersøgelse er meget spinkelt.

Flere tilhængere er nemlig faldet fra de seneste uger.

Et salg kunne have indbragt Odense Kommune et trecifret millionbeløb.

 

Oversigt

    Oversigt