I det fynske folks tjeneste

Dropper at sælge Roulunds Fabriker

Salget af A.P. Møller Gruppens datterselskab Maersk Medical A/S faldt på plads i dag, men samtidig meddelte koncernen, at den ikke kan komme af med gummiaktiviteterne i Roulunds Fabriker, der derfor fortsætter i koncernen.

-

Ifølge en meddelelse er der stor afstand mellem A.P. Møllers forventninger til gummiaktiviteterne og den mulige købers forventninger. Derfor er det besluttet at stoppe salgsprocessen.

Gummiafdelingen producerer slanger og andre dele til biler samt industrielle gummiprodukter som for eksempel transportbånd, flydespærringer, fendere og skudsikre produkter.

Forsøget på at sælge Roulunds afdelingen for bremseklodser fortsætter.

A/S Roulunds Fabriker med hovedsæde i Odense og produktion i Frankrig, Indien, Mexico, Kina, Sydkorea og Polen blev sat til salg i april 2002.

I 2001 omsatte Roulunds Fabriker for knap to milliarder kroner, der gav et overskud før skat på 5 mio. kr. mod et underskud året før på 27 mio. kr.

/ritzau/