I det fynske folks tjeneste

Druknet mand er død

Jacqueline Landau reddede manden op af vandet i Kerteminde sidste torsdag. Men onsdag i denne uge afgik manden ved døden som følge af det lange ophold i vandet.

Den ældre mand, der torsdag i sidste uge blev fundet drivende livløs i vandet i Kerteminde, er afgået ved døden.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Jesper Pedersen.

- Ja, han døde onsdag. Han blev erklæret hjernedød som følge af ulykken.

Manden blev reddet op af vandet af Jacqueline Landau, der fandt manden drivende rundt i Kerteminde Marina for enden af en af bådebroerne.

Manden lå med hovedet under vand, men det lykkedes hende af få manden trukket ind til en bådbro, hvor han kort efter blev reddet op.

Det skønnes, at han har ligget i vandet i ca. 10 min. Men opholdet i vandet har altså varet for længe til, at manden kunne overleve skaderne.

Ved du noget? Så send os et tip