Druknet mand måske fra Odense

En 25-35-årig mand, der fornylig blev fundet druknet på Islands Brygge i København, stammer måske fra Odense. Politiet i København har endnu ikke kunnet identificere manden.

-

En 25-35-årig mand, der fornylig blev fundet druknet på Islands Brygge i København, stammer måske fra Odense. Politiet i København har endnu ikke kunnet identificere manden.

Manden blev indlagt på Hillerød Sygehus den 4. marts. Han var diabetiker og led af hukommelsestab på grund af for lavt blodsukker. Personen oplyste til personalet på sygehuset, at hans navn var Martin Skov eller Martin Busk, og at han var født den 26. maj 1970. 

Han oplyste desuden, at han måske kom fra Odense og havde læst humaniora eller historie. Han forlod sygehuset den 8. marts og blev senere fundet druknet ved Islands Brygge i København.

Den døde mand beskrives som 25-35 år, 177 centimeter høj, vejer 86 kg og er middel af bygning. Han har blå øjne og glat mellemblond hår. Den ene fortand i overmunden er knækket. Han var iført en kort grå vindjakke med lynlås og knaplukning af mærket Micro Faser i størrelse 52. Ydermere havde han en grøn sweatshirt med høj hals af mrk. STAR GIRL, str. medium samt lysegrå lærredsbukser med to baglommer med knaplukning - begge knapper mangler. En grøn militærlivrem med metalspænde. Mørkegråt halstørklæde. Sorte Ecco hyttesko str. 42.

Han havde følgende effekter på sig: Blå rygsæk af mrk. Fjällräven. Div. diabetikerværktøj bl.a. en novopen indeholdende novorapid og en novopen indeholdende protaphan. Et armbåndsur af mrk. firelly med blå urrem med velcolukning .

Hvis man har oplysninger i sagen skal man henvende til Københavns Politi Station Amager.

Oversigt

    Oversigt