I det fynske folks tjeneste

Druktur endte med oversvømmelse

Fyns Politi måtte søndag formiddag rykke ud til en ældre nødstedt kvinde. Store mængder vand væltede ned i hendes lejlighed.

Fyns Politi måtte søndag formiddag rykke ud til en ældre nødstedt kvinde. Store mængder vand væltede ned i hendes lejlighed.

Den 81-årige kvinde, der bor i en lejlighed i en etageejendom på Rytterkasernen i Odense, kunne ikke forstå, hvor vandet kom fra, og ringede derfor til Fyns Politi.

Betjentene ringende på hos den 81-årige kvindes overbo, men der skulle flere ring og bank til, før der blev lukket op.

- Da døren endelig blev lukket op, stod der en meget våd og rynket mand i døråbningen, fortæller vagtchef Per Sterobo fra Fyns Politi.

Faldt i søvn under bruseren

Den 28-årige mandlige overbo havde være i byen lørdag aften, og var meget kold, da kan ud på natten kom hjem efter en noget våd bytur.

- Han havde taget en havestol med ud under bruseren, og satte sig til rette under det varme brusevand for at blive varmet op, fortæller vagtchef Per Sterobo fra Fyns Politi.

Men den 28-årige mand faldt godt og grundigt i søvn, og nåede efter eget udsagt at sove 4-5 timer inden betjentene vækkede han ved 10-tiden søndag formiddag.

Vandet løb ned til underboen

Efter kort tid var afløbet stoppet og vandet begyndte at løbe ud i lejligheden, og ned til den 81-årige kvinde på etagen nedenunder.

Under politiets besøg fandt betjentene en butterfly-kniv, så udover vandskaden, kan den 28-årige mand nu se frem til en sigtelse for at overtræde våbenloven.