DSB dræber op mod 300 dyr om året

DSB's fjerntog i Danmark dræber op mod 300 større dyr hvert år. Det er både rådyr, køer, heste, hunde og sågar en elg.

Også togtrafikken kan være fatal for folks kæledyr. DSB's fjerntog dræber hvert år mellem 250 og 300 større dyr, oplyser Klaus Tversted fra DSB risc management til DR Syd.

Det er dog langt overvejende rådyr, der må lade livet. Men DSB rammer også hunde, køer og heste. Sidste år fik togene endda taget livet af en enkelt elg.

Elgen var svømmet hele vejen over Øresund, og ingen kunne finde det store dyr. Det lykkedes elgen uset at trave en tur til Ringsted, men her kom den af dage, da et tog kørte ind i den.

Statistikken fra DSB dækker ikke andre selskaber som Arriva og diverse lokalbaner.

Oversigt

    Oversigt