I det fynske folks tjeneste

Duathleter i VM form

To atleter fra Odense Triatlon Klub drager i weekenden til Verdensmesterskaberne i duathlon i Barcis, Norditalien.

-

To atleter fra Odense Triatlon Klub drager i weekenden til Verdensmesterskaberne i duathlon i Barcis, Norditalien.

Den ene er landsholdsatleten Simon Jensen, som skal forsvare de danske farver til VM som køres på den \'lange distance\': 16,5 km løb - 80 km cykling - 11 km løb. Til sidste års VM kom Simon Jensen på en syvende plads og forventningerne til atleten er endnu større i år.
-Simon har forberedt sig eksemplarisk på dette mesterskab og jeg spår ham virkelig gode chancer for en top 5 placering. På en god dag bliver det til medalje, det er jeg overbevist om, udtaler landstræner Michael Krüeger, fra Italien.  

Udover Simon Jensen er Odense Triathlon Klub også repræsenteret af Peter Nørby, der er udtaget til denne konkurrence på baggrund af en 6. plads til DM i duathlon den 9. maj i Værløse.  

I den forgangne weekend opnåede Odense Triathlon Klub iøvrigt at få to triathleter kvalificeret til Hawaii Ironman, verdens mest prestigefyldte ironman. Det drejer sig om Finn Kaczmarek og landsholdsatleten Jens Koefoed.