I det fynske folks tjeneste

Duel om ny færgerute: En mulighed eller en trussel

To af seks spidskandidater debatterede mandag planerne om en ny færgerute mellem Marstal og Rudkøbing. Konservative ser det som en mulighed og Socialdemokratiet frygter, ruten vil gå udover de eksisterende færgeafgange.

00:32

Uenighed om ÆrøXpressen.

Seks partier stiller op med borgmesterkandidater på Ærø og to af dem er Anders Johansson fra Konservative og Ole Wej Petersen fra Socialdemokratiet. De mødtes i en borgmesterduel om blandt andet den nye ‘ÆrøXpres’, der muligvis skal fragte ærøboere og turister fra Marstal til Rudkøbing.

Læs også KV17: Sådan dækker vi Ærø i dag

Men de to kandidater er ikke enige om potentialet i den nye rute.

Vi mener ikke, at det er en god ide, for den vil tage kunder fra det andet færgeri, vi har

Ole Wej Petersen, spidskandidat (S)

- Vi mener ikke, at det er en god ide, for den vil tage kunder fra det andet færgeri, vi har, siger Ole Wej Petersen (S) om den nye færgerute. Han spår samtidig, at ruten også vil gå ud over busdriften på Ærø, der indtil videre er gratis.

VALGPROFIL:

Ole Wej Petersen

Anders Johansson (K) er uenig. ‘ÆrøXpressen’ er et privat initiativ og en mulighed for hæve serviceniveauet på øen, siger han:

Der er jeg helt enig med Ole. Hvis vi kan gøre noget for at sikre drikkevandet fremover, skal vi selvfølgelig gøre det

Anders Johansson, spidskandidat (K)

- Hvis der kommer en privat leverandør, der kan levere den samme ydelse på den halve tid, så er det jo et serviceløft for Ærøboerne, siger Anders Johansson.

Og så lægger han beslutningen over til Ærøboerne:

- I sidste ende er det jo passagerne, der kommer til at stemme med fødderne.

Vand og teknologi

Til duellen havde begge spidskandidater fået til opgave at medbringe en genstand, der understreger forskellen på de to kandidater.

VALGPROFIL:

Anders Johansson

Dog var der ikke meget uenighed om de medbragte emner. For Ole Wej Petersen havde en vandflaske med, der skulle symbolisere behovet for skovrejsning og dermed renere drikkevand til øen. Noget som konservatives Anders Johansson gerne vil støtte op om.

- Der er jeg helt enig med Ole. Hvis vi kan gøre noget for at sikre drikkevandet fremover, skal vi selvfølgelig gøre det, siger Anders Johansson.

Den samme støtte gjorde sig gældende for Anders Johanssons vision. Han tog sin mobiltelefon op ad lommen for at vise, at han vil gå forrest for at inddrage ny teknologi på Ærø. Men det er Ole Wej Petersen også med på:

Læs også Debatmøde: Gør Ærø komplet økologisk

- Det kan vi ikke være i tvivl om. Vi skal bruge den nye teknologi, siger Ole Wej Petersen.

Du kan se hele debatten mandag aften klokken 22.25 på TV 2. Herunder kan du se debatmødet om færgerne: 

21:11 Luk video