Tilstoppede, beskidte og med tis på både bræt og gulv. Husker du toiletterne fra din folkeskoletid sådan?
Mange folkeskoler har gennem flere år kæmpet med utidssvarende og uhygiejniske skoletoiletter. Sidste år konkluderede en større, landsdækkende undersøgelse, at forholdene på de danske skoletoiletter ikke er, hvad de kunne være, og at børnene lider under det.
Heldigvis er det ikke sådan på alle skoler – og slet ikke på Spurvelundskolen i Odense.
Det er altid rent og pænt og hyggeligt. Det betyder meget, for eleverne føler også, at det er deres toilet nu
Spurvelundskolen er en såkaldt UNICEF Rettighedsskole. Det betyder, at børnenes rettigheder kommer på skoleskemaet, og at skolen har forpligtet sig til at handle ud fra de værdier, der står beskrevet i FN’s Børnekonvention. Det handler blandt andet om respekt, tryghed, engagement og ansvarsfølelse, og skolen har som rettighedsskole forpligtet sig til i endnu højere grad at lytte til eleverne og tage dem alvorligt.
Utrygge ved toiletterne
Sidste år lavede skolen en tryghedsundersøgelse blandt eleverne, der pegede på, at skolens elever følte sig utrygge ved toiletterne. Både de yngre og de ældre elever mente ikke, at toiletterne var hverken hyggelige eller rene nok, og derfor havde de ikke lyst til at være der.
Derfor gik skolen ind og gav hver årgang sit eget toilet og en sum penge, så de selv kunne udsmykke og indrette toilettet. Derudover har de lavet en konkurrence om, hvem der kan indrette toiletterne hyggeligst.
Og det virker.
- Vi har selv lavet den her hylde, som hænger over toilettet. Vi har prøvet at tænke, at vi vil have det hyggeligt og stilfuldt på samme tid, fortæller Clara Munk Milvertz, der går i 5. A. og også sidder i skolens rettighedsråd.
På femteklassernes toilet har de derfor hængt billeder op, sat en lyskæde rundt om spejlet, placeret både duftlys og en lille kasse med et udvalg af bøger og ikke mindst sat hjemmelavede klistermærker op, der viser et stort, grønt træ.
- Det har vi været ude at købe for de 300 kroner, vi havde fået lov til at bruge af skolen. Jeg synes, det er blevet rigtig hyggeligt og flot. Bedre end det var før. Jeg synes, vi har gjort det godt, siger Clara Munk Milvertz.
Individuel årgangsindretning
Alle årgangene har hver især fået 300 kroner til at udsmykke toiletterne. Hver især har de fået fuld valgfrihed til at indrette og dekorere toilettet, så det passer præcis til den enkelte årgang.
- Vi har hængt sådan nogle billedrammer op med citater, fordi på vores årgang kan vi godt lide at have det sjovt sammen. Citater betyder meget for os, fordi det er noget, man kan grine af og være sammen om, siger Anna Skovgaard Kryhlmann, der går på sjette årgang på skolen.
For at understrege humoren er årgangens toiletdør blandt andet udsmykket med et rammende ’shit happens’-skilt.
Og meget apropos så har de også valgt at sætte duftlys op inde på toilettet, forklarer Anna Skovgaard Kryhlmann, der går i 6. a. på Spurvelundskolen.
- Vi kan godt lide, at det dufter godt, og det gør det også lidt mere hjemligt. Planterne gør også en stor forskel og giver meget til rummet, siger sjette klasseseleven og rækker ud efter de fine, grønne planter, der pryder årgangens hjemmeindrettede toilet.
Nu trækker toilettet ligefrem
Hun fortæller, at de er meget tilfredse med deres toilet, der er blevet lige, som de ville have det – og derfor også bliver behandlet langt bedre, end de gamle toiletter.
- Jeg kan meget bedre lide det nu. Duftlyset dufter, og citaterne kan hjælpe én med at få en god dag og gøre én glad, siger Anna Skovgaard Kryhlmann, der dog også indrømmer, at toilettet måske endda er blevet lidt for hyggeligt.
- Hvis man nu sidder midt i en time, der er lidt kedelig, så kunne man godt lige tænke, at så går jeg lige herud. Men vi skal stadig huske at lære noget, understreger Anna Skovgaard Kryhlmann.
På femteklassernes toilet forklarer Clara Munk Milvertz, at de ligesom eleverne i sjette klasse er blevet meget bedre til at holde toiletterne rene, efter de selv har fået lov at indrette dem.
- Det synes jeg helt bestemt, vi er. Det er altid rent og pænt og hyggeligt. Det betyder meget, for eleverne føler også, at det er deres toilet nu. De har et ejerskab, og det tror jeg betyder meget for eleverne, at det er deres toilet, siger Clara Munk Milvertz.