Dumme fejl frustrerer Sønderjyske-lejren

Dumme og enkle fejl gjorde, at Sønderjyske lørdag måtte se sig slået med 1-3 mod OB. Det skaber frustration i den sønderjyske trup.

Det var Sønderjyske egen skyld, at OB fik så let spil og uden besvær kunne vinde 3-1 i lørdagens Superliga-opgør i Haderslev.

Det mener hjemmeholdets Johnny Thomsen, som blandt andet kunne se Hans Henrik Andreasen og Peter Utaka bringe OB på 3-0 allerede efter en halv times spil.

- Det er nogle helt elementære fejl vi laver. Vi har nogle gode momenter i første halvleg, men så lukker vi dem ind med nogle fejl, og så er de effektive, siger Johnny Thomsen, der onsdag fik debut på det danske landshold i 2-2-kampen mod Tyskland, til TV2 Sport.

Hans synspunkt deles af Sønderjyskes cheftræner, Michael Hemmingsen.

- Vi bliver måske en lille smule naive, fordi vi synes, at det går okay, og så kommer de ud af det blå og scorer, siger Michael Hemmingsen.

- Vi lader os lulle lidt med, og så bliver vi straffet, siger han.

Sønderjyske overhales med nederlaget netop af OB, der inden søndagens kampe ligger nummer fire i Superligaen.

Oversigt

    Oversigt