Dumt at styre et tog og snakke i mobiltelefon på samme tid

Havarikommissionen advarer mod, at lokomotivførere snakker i mobil under kørslen. DSB tager kritikken til sig og har allerede ændret reglerne.

De har sagt det før, og nu siger de det igen. Det er farligt at snakke i mobiltelefon under kørslen, lyder det onsdag i en redegørelsen fra Havarikommissionen.

Normalt drejer debatten sig om bilister med telefoner, men denne gang advarer kommissionen mod, at lokomotivførere snakker i mobilen under kørsel.

Debatten blusede op den 27. februar sidste år, da et DSB-tog og en lastbil kørte sammen på Fyn. Lokomotivføreren snakkede i mobiltelefon op til ulykken, da det på daværende tidspunkt var lovligt ifølge DSBs interne regler. Men det er det ikke længere, fortæller chefundersøgelsesleder Niels Hansen til Ritzau.

- Jeg indrømmer gerne, at ulykken var den udslagsgivende faktor til, at vi ændrede reglerne. Men vi havde nu overvejet det tidligere, siger han.

Oversigt

    Oversigt