I det fynske folks tjeneste

Dusør for Juggi og Fimpe

Dyrenes Beskyttelse går nu ind i sagen om de to forsvundne heste fra Gårdens Fritidsklub.

Dyrenes Beskyttelse udlover dusør på 5000 kroner for de forsvundne ponyer.

Politet er stadig uden spor i sagen om Juggi og Fimpe.

1 af 2

5000 kroner går til den person, der kan lede til en opklaring af sagen.

Dyrenes Beskyttelse havde hørt om de grædefærdige børn og stjålne heste i TV2/FYN, og af bare sympati med fritidsklubben, har de udlovet en dusør.

Ulykkelige børn

Ponyerne blev stjålet natten til mandag fra Gårdens Fritidsklub. Børnene i klubben skiftes til at passe hestene om eftermiddagen, og de var alle meget berørte af indbruddet

-De heste betyder bare alt for børnene, det er så frygteligt. Jeg håber virkelig, at tyvene snart giver lyd fra sig, beder Mette Hovgaard, hesteansvarlig i klubben.