Dygtige fynske forskere

Elever fra Odense Tekniske Gymnasium satte sig mandag på både 1., 2. og 4. pladsen i en forskningskonkurrence på Københavns Universitet.

Frederik Lindekilde, Magnus Vestergaard og Morten Risom vandt 1. præmien med deres projekt med boltstrips til at samle møbler med.

En tidligere elev på Odense Tekniske Gymnasium, Jakob Rørsted Mosumgaard, blev nummer to med projektet, Syntese af paracetamol.

Endelig blev de to kvindelige finalister, Kristina Arndal og Sara Kongstad, nummer fire med et program, der kan bruges til at undervise børn i den tredje verden.

Desuden blev en lær Kirsten Frandsen fra Odense Tekniske Gymnasium udnævnt til Bedste Lærer. 

Unge forskere og opfindere

Konkurrencen Unge Forskere og Opfindere arrangeres af organisationen, Unge Forskere med det formål at fremme unges interesse for forskning.

Udover æren giver 1. præmien 10.000 kroner, 2. præmien giver 8000 og 4. præmien er på 3000 kroner.

De unge, som skal være under 21 år, melder sig til hvorefter en bedømmelseskomite udvælger 12 projekter til finalen i København.

Oversigt

    Oversigt