Dyk i overskuddet på fynske kanelsnegle og wienerbrød

Overskuddet faldt fra 51 til 41 millioner kroner hos den fynske bageri-gigant Mette Munk.

Bagerivirksomheen Mette Munk i Odense har igennem flere år solgt sit bagværk som varmt brød.

Men faktisk er Odense-virksomheden specialist i dybfrossent bagt og ubagt bagværk til ind- og udland.

Det har dog ikke ændret ved den kendsgerning, at virksomheden er en god forretning.

De 75 ansatte har de seneste fem år tjent rigtig gode penge hjem til ejerne - den schweizisk-irske koncern Aryzta.

Det toppede i forrige regnskabår, hvor der røg 51 millioner kroner ind i virksomheden før skat.

I det seneste regnskabsår er resultatet lidt mere beskedent - 41 millioner kroner, viser det netop offentligjorte regnskab.

Og selv om ledelsen ikke betragter det som en katastrofe - selskabet er uden nogen ekstern gæld og har en egenkapital på imponerende 157 millioner kroner - betegnes overskuddet alligevel som "mindre tilfredsstillende".

Selskabet har igennem de seneste 18 måneder været igennem en større omstillingsproces efter integrationen i Aryzta koncernen.

Desuden har priskonkurrence på hjemme- og nærmarkederne, store råvareprisstigninger samt negativ valutakursudvikling udfordret Mette Munk.

Man har ikke hentet den forventede vækst på hjemme- eller eksportmarkederne.

Selskabet forventer i det kommende år et overskud efter skat på 33 millioner kroner efter skat.

Selskabet fortsætter med at øge sine aktiviteter og investerer fortsat aktivt i udvikling og markedsføring af nye produkter
 
 

Oversigt

    Oversigt