I det fynske folks tjeneste

Dykker i havsnød ved Langeland

En redningsaktion gik søndag eftermiddag i gang ud for Sydlangeland. En snorkeldykker var kommet i havsnød, men lodsbåd fik reddet ham i land.

En redningsaktion gik søndag eftermiddag i gang ud for Sydlangeland. En snorkeldykker var kommet i havsnød, men en lodsbåd fik reddet ham i land.

Fyns Politi modtog alarmen om den nødstedte snorkeldykker klokken 13.04 og Søværnets Operative Kommando satte en redningsaktion i gang på stedet.

Snorkeldykkeren var gået ud i Storebælt ud for lytteposten ved Langelandfortet på Sydlangeland.

- En makker slog alarm, da han ikke længere kunne se sin kammerat, fortæller vagthavende officer ved SOK.

SOK sendte en helikopter og et skib, men lodsbåden fra Bagenkop ved først fremme på stedet, og fik reddet dukkeren i land.

- Lægen fra helikopteren har tjekket ham, og han er ved godt helbred, fortæller vagthavende officer ved SOK.

Snorkeldykkeren mente i øvrig ikke selv, at han var i havsnød, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

Også falsk dykker-alarm ved Middelfart

Og kort før klokken 16 fik Fyns Politi igen en melding om to dykkere i havsnød. Denne gang ved Middelfart.

Vidner troede fejlagtigt, at de to dykker var i havsnød, og alarmerede derfor politiet.

Men også her forstod de to dykkere ikke det store postyr. De var ikke i havsnød.

Ved du noget? Så send os et tip