Dykkertur i biografen

Naturens dag blev ikke kun holdt i naturen. Søndag kunne biografgængere opleve havet under overfladen.

Middelfart Kommune havde i dag indgået et samarbejde med havbiologen Søren Larsen. Mens han dykkede i Lillebælt kunne biografgængerne se det hele direkte på det store filmlærred.

- Her kan man få en smagsprøve på at være dykker uden selv at blive våd. Men det er jo tit sådan nogle oplevelser der lokker lidt, siger Søren Larsen.

Fisk, søstjerner og krabber var bare nogle af de ting, som biografgængerne havde mulighed for at se på nærmeste hold.

- Jeg synes det er meget spændende. Det er jo direkte, så vi kan se hvad der sker lige nu ude i Lillebælt, siger biografgængeren Frederik Sørensen.

Oversigt

    Oversigt