Dyr første periode for OIK

OIKs besøg hos de forsvarende ishockeymestre i Herning bød på en slap fynsk indsats i første periode som indbragte fynboerne et nederlag på 6 - 4.

Faktisk blev kampen afgjort i første periode, hvor OIK virkede lammet og åbnede en ladeport for Herning, som bragte sig foran med 5 - 0, skriver OIK.dk

Fansiden beskriver perioden som den værste i mange år.

OIK kom dog igen i anden periode efter at der formentlig blev talt med store bogstaver i pausen.

Et forvandlet hold fik reduceret til 5 - 4 og skabte fornyet spænding inden tredie periode.

Men her bar den jyske rutine igennem. Det lykkedes dem at score det afgørende mål til 6 - 4. 

Læs OIKs eget referat af kampen

Oversigt

    Oversigt