Dyr julegave

To unge mænd skaffede sig selv en meget dyr julegave natten til onsdag, da de sprængte billetautomaten på Stenstrup Station. 

Omkring midnat natten til onsdag blev billetautomaten på Stenstrup Station sprængt med et stort kanonslag.

Politiet har fundet frem til, at det grove hærværk blev begået af to unge mænd. Den ene er 20 år og fra Odense. Den anden er 18 år og fra Vester Skerninge.

Politiet har fået fat i den ene af mændene, som har erkendt hærværket, og ved hvem den anden er.

Udover at blive sigtet for groft hærværk bliver de to præsenteret for en regning på 500.000 kroner.

- Det er nemlig hvad en ny automat koster, siger vagtchefen ved Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt