I det fynske folks tjeneste

Dyrepasser klækker pingvinæg

Her er den lille pingvinunge ved at få fødselshjælp fra dyrepasser Sandie H. Munk.

Og her er den - en måned gammel.

1 af 2

Sådan ser det ud, når en dyrepasser hjælper en pingvin til verden. I Odense ZOO er der fuld gang i avlen af pingviner.

I år er der allerede kommet fire pingviner til verden, mens pingvinerne forsat ruger på syv æg.

I de fleste tilfælde blander ZOOs dyrepassere sig ikke i de små ungers arbejde med at kommer ud af æggene.

Men hvis dyrepasserne ser, at et æg er ved at klække, og processen pludselig går i stå, så kan dyrepasserne hjælpe ved pille små æggeskaller af.

I klippet kan du se da dyrepasser Sandie H. Munk meget forsigtigt hjalp en æselpingvin med at komme ud.

En æselpingvin ruger på æg i 33 dage, og ungerne bør ikke bruge mere end 1 døgn på at komme ud af ægget.

Tager det længere tid, skyldes det typisk, at den hinde, der er inde i ægget, begynder at blive tør. Det gør det svært for pingvinen at bryde igennem.

Dyrepasserne fjerner derfor små skaller og derved også lidt af hinden. Herefter klarer pingvinungen resten selv.

Pingvinen har det fint - den spiser rigtig godt. I dag er det en måned siden, at den lille pingvin fik hjælp af dyrepasseren, og den trives i bedste velgående.

 

 

Ved du noget? Så send os et tip