I det fynske folks tjeneste

Dyrere og dårligere bustrafik

Der kører færre busser og billetpriserne stiger. Nu flygter passagererne også.

Politikerne siger gang på gang, at den kollektive trafik skal styrkes. Alligevel skærer trafikselskaberne ned på antallet af busser, og passagererne vender den kollektive bustrafik ryggen.

Transportministeriet har lavet en beregning som viser, at billetpriserne fra 2001-2008 under VK-regeringen er steget med 42,5 procent i Odense. Renset for inflation er stigningen 24,8 procent.

Færre passagerer

Passagererne skal ikke bare have flere penge op af lommen for at komme med i bussen, der kører også færre busser. Tal fra Fynbus viser, at der i 2003 var 17,6 millioner påstigninger. I 2007 var det tal faldet til 11 millioner.
 
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), siger til Ritzau.
 
- Der er et passagerfald og samtidig stiger omkostningerne til brændstof og løn. Så mangler vi penge, når regningerne skal betales. Vi har forsøgt at finde penge ved at sætte taksterne op, men det har ikke givet noget, for det jager passagerer væk, og så ender vi i den situation, hvor vi rationaliserer ved at skære ruter væk, og så får vi endnu færre passagerer.