Dyrere transport for studerende

8000 fynske studerende bliver ramt på pengepungen efter et flertal i Folketinget har besluttet, at de unge skal betale mere for deres transport. Især i udkantsområderne frygter de konsekvenserne af besparelserne.

Benspænd

Jonatan og Tim går i 2. G på Mulernes Legatskole i Odense. De tager hver dag bussen fra Kerteminde. Og de bliver ramt, når de næste år skal betale ca 200 kroner mere om måneden for deres kørsel til og fra skole.

- Det betyder, at jeg skal arbejde mere for at få råd til det, og den arbejdstid kommer til at gå ud over studietiden, fortæller en af studerende.
 
Torsdag vedtog et flertal i Folketinget, at der skal være en forøgelse af egenbetalingen på transport for eleverne. På Fyn betyder det, at 8000 elever betaler mere. Alene i Kerteminde Kommune går det ud over 748 elever.

- Jeg synes, det er den forkerte vej at gå. Problemet på Fyn er, at der er for få, der får en gymnasiel uddannelse. Her er der et benspænd. Når det bliver dyrere, så overvejer man måske en ekstra gang, lyder det fra Torben Jakobsen, der er rektor på Mulernes Legatskole.

Se meget mere i TV 2/FYN klokken 19.30.

Oversigt

    Oversigt