I 2016 lejede Peter Wøbbe fra Odense en bus, og kørte sin lillesøster til Schweiz sammen med hendes børn. Cirka et år forinden havde søsteren fået konstateret en hjernetumor i stadie fire og var uhelbredeligt syg.

Efter flere indlæggelser på hospice og med konstante smerter, der ikke kunne afhjælpes med medicin, tog Peter Wøbbes søster derfor en beslutning: Hun ville ikke leve mere.

- Hun tiggede og bad om, at vi hjalp hende til Schweiz, for der var ingen smerter, der kunne lindres, fortæller han.

I Danmark er aktiv dødshjælp ulovligt, og derfor blev familien nødt til at tage turen til Schweiz, hvor det er muligt for folk, der kommer uden for landets grænser at få hjælp til at tage afsked med livet.

Peter Wøbbes historie er nu igen aktuel, efter at pensionist og tidligere læge Svend Lings fra Kværndrup på Midtfyn tirsdag fik beslaglagt sin telefon og computer af Fyns Politi.

- Hvis man er sikker på, at størstedelen af befolkningen er på ens side, så mener jeg ikke bare at det er en pligt, men en ret at bryde loven, lyder det fra den sigtede tidligere læge. 

Svend Lings har i mange år hjulpet danskere med at begå selvmord, og er sigtet for at bryde straffelovens paragraf 240, der handler om at yde hjælp til selvmord.

Svær beslutning

For Peter Wøbbe var det ikke en nem beslutning at hjælpe søsteren fra livet.

- Jeg nægtede mange gange, men til sidst var det så urimeligt, at hun skulle være her, fortæller han.

I Schweiz foregik den aktive dødshjælp ifølge Peter Wøbbe under kontrollerede og velordnede forhold. Lillesøsteren blev tilset af tre forskellige læger, der uafhængigt af hinanden alle erklærede, at der ikke var anden hjælp for hende.

Undervejs i forløbet havde søsteren også mange gange mulighed for at fortryde sin beslutning, men hver gang sagde hun nej, og efter tre dage sagde Peter Wøbbe og familien farvel.

Bakker op om Svend Lings mission

For at få råd til turen og behandlingen måtte Peter Wøbbes søster sælge sit sommerhus. Det er ikke alle, der har den mulighed, og derfor så han gerne, at der blev gjort noget ved lovgivningen i Danmark.

- Jeg bliver harm, når der sidder folk inde på Christiansborg og mener, at de skal bestemme over menneskers ret til at bestemme over deres eget liv.

- Jeg synes, at man som politiker skulle tage at lytte lidt til folkestemningen omkring aktiv dødshjælp, siger Peter Wøbbe.

I dag, fem år efter at Peter Wøbbe tog afsked med sin søster, er han stadig dybt berørt af situationen.

- Jeg håber, at så få som muligt, skal være nødt til at træffe det valg, som min lillesøster selv tog.

Peter Wøbbe vil ikke gøre sig til dommer over Svend Lings handlinger, men han bakker op om hans mission. Han ser desuden ingen farer ved aktiv dødshjælp, hvis man gør det efter den schweiziske model.

I weekenden er der blevet fundet tre store vandsalamandere i nærheden af et højhusbyggeri i Strib.

Ifølge modstandere af boligbyggeriet bør fundet af den truede dyreart på området få boligbyggeriet standset omgående.

- Vi skal have det lukket og genetableret som det grønne område, det var - så hurtigt som muligt, siger Arno Kristiansen, der er talsmand for aktionsgruppen “Vi vil ikke have højhuse i Strib”.

- Det har en altafgørende betydning for den videre proces for byggegrunden. Det er en art, der er totalt fredet. Man må ikke samle den op eller tømme de søer, de lever i, så man har en kæmpe udfordring i forhold til at fortsætte byggeriet og skovfældningen, tilføjer Lasse Schmücker, der også er modstander af byggeriet og desuden stiller op som spidskandidat for Enhedslisten i Middelfart.

Fundet af den truede padde sker, en måned efter at træfældningen på byggegrunden begyndte.

Som at vinde i lotteriet

Det er ikke første gang, at den fredede padde risikerer at give problemer for et boligbyggeri. Padden var i juli årsag til, at der blev sat en foreløbig stopper for byggeriet af 2.000 boliger i København.

Det var Lydia og Bent Kragh-Hansens datter, der i weekenden fandt den fredede dyreart. Ægteparret er naboer til byggegrunden og modstandere af højhusprojektet, så derfor glæder de sig over fundet.

- Det er som at vinde i lotteriet, siger Lydia Kragh-Hansen.

- Vi skal ikke have højhuse. Det er ikke acceptabelt, at de vil bygge højhuse her ude på landet, tilføjer hun.

Padde lukkes ud igen

Når kommunen har fået dokumentation for, at de store vandsalamandere er fundet i området, vil de slippe dem fri igen.

- De skal selvfølgelig lukkes ud, men vi er i tvivl, om vi skal lukke dem ud, samme sted de blev fundet, for de er sikkert skræmt for vid og sans, når de kører med de store maskiner på den modsatte side af, hvor de har gemt sig, siger Bent Kragh-Hansen.

Middelfart Kommune vedtog i august en ny lokalplan, der gjorde det muligt at bygge på grunden, som tidligere har været olieberedskabslager. Grunden ligger ved Brændeskov og Røjleskov i udkanten af Strib.

Kommunen fik i den forbindelse undersøgt, om der var nogen truede arter i området, og det var der ikke, lød det. Ifølge modstandere af byggeprojektet var rapporten mangelfuld, og derfor har de selv forsøgt at finde nogle af de truede dyr, der opholder sig i området.

- Nu har vi fundet en stor salamander, men der er også flagermus. De fløj omkring ørerne på os i aftes. Vi er ikke blevet taget seriøse, siger Arno Kristiansen.

Modstanderne af byggeriet har sendt dokumentation for fundet af det fredede dyr til kommunen. 

Kommune: Vi undersøger henvendelsen

Middelfart Kommune bekræfter, at der mandag er modtaget en formel henvendelse, som kommunen hurtigst muligt vil håndtere.

- Vi kigger altid sådan nogle henvendelser grundigt igennem, siger Hanne Laursen, der er natur- og miljøchef i Middelfart Kommune.

Hun fortæller, at der tidligere er lavet en rapport, der konkluderer, at der ikke er fredede dyr i området, men kommunen vil inden for de næste par dage vurdere, hvad der skal ske i sagen.

- Skulle det vise sig, at der er stor vandsalamander i området, betyder det ikke, at det kommer til at have indflydelse på byggeriet derude, siger Hanne Laursen og henviser til, at det af lokalplanen fremgår, at der fortsat skal være beplantning og søer i området. 

Efter planen skal der opføres 135 boliger på grunden, og tre af bygningerne vil være på seks etager. 

Finn Dalgaard kører hver dag fra bopælen i Nyborg og til arbejdet i Svendborg. 78 kilometer i alt når han været både frem og tilbage. 

Men han har et problem. Han kører i elbil og mangler ladestandere. 

- Jeg efterlyser, at kommunerne sætter sig sammen med netselskaberne og finder ud af, hvordan forholdene er for hver enkelt ejendom. Hvilket behov de har for parkeringspladser nu og i fremtiden - og hvordan man så får strøm ud til dem, siger Finn Dalgaard.

Han er især utilfreds med myndighederne. 

- Jeg er dybt skuffet - dybt skuffet. De siger, de har en interesse i det, men sådan som jeg oplever det, så sker der ingenting, fortæller nyborgenseren. 

I 2030 skal Danmark have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent, og elbiler er et vigtigt element for at opnå den målsætning.

- Jeg synes, kommunerne er alt for passive i det her, siger Finn Dalgaard.

Borgmester: Lovgivning står i vejen

Men kommunerne er alt andet end passive, lyder det fra Nyborgs Venstre-borgmester Kenneth Muhs.

- Vi står her i Nyborg - og med mine kollegaer i Danmark - og vil gerne have de redskaber, der skal til. I dag er det sådan, at vi er begrænset af den lovgivning, der er. Både planlægningsmæssigt, men også hvad vi må ud fra kommunalfuldmagten - og det skal vi have lavet om, siger borgmesteren. 

Han er klar til at bygge kommunale ladestandere, men det vil være i strid med lovgivningen.

- Det måtte meget gerne gå meget hurtigere, end det der er tilfældet, fortæller Kenneth Muhs.

I december 2020 indgik regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten en aftale med et mål om, at mindst 775.000 biler på de danske veje i 2030 skal køre på el.

Minister: Mulighederne er der

Finn Dalgaard bor i lejlighed, hvor der ikke er nogle ladestandere, så for ham er det en daglig kamp at få ladet bilen op. 

Men ifølge transportminister Benny Engelbrecht (S), så er der muligheder for, at boligforeninger også kan få sat ladestandere op. 

- Vi har sikret, at boligforeningen har mulighed for at søge en statslig pulje på 50 millioner kroner. Det vil sige, at man selvfølgelig skal have overtalt sin boligforening til at søge den pulje, siger Benny Engelbrecht. 

Politikerne på Christiansborg er lige nu i gang med at kigge på en ny lovgivning, som flere kommuner venter på falder på plads. Ministeren mener dog, at kommunerne har mulighed for at få sat ladestandere op.

Men han anerkender dog også, at Folketingspolitikerne skal handle.

- Vi skal også nok skynde os alt det, vi overhovedet kan, så kommunerne også på deres egne parkeringspladser kan sørge for, at der bliver offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur, forklarer Benny Engelbrecht.

Han oplyser, at arbejdet med at sætte offentlige ladepunkter op er i fuld gang. I august blev antallet af ladestandere øget med 16 procent. 

Der bliver arbejdet hårdt på at finde en løsning mellem Odense Letbane og Banedanmark, som driver og vedligeholder det danske jernbanenet.

Men indtil det er på plads, kan Odense Letbane ikke foretage testkørsler med letbanetogene på dele af letbanestrækningen i Odense. Seneste testkørsel var 28. august.

- Vi skal have dokumenteret, at når man sætter strøm til og begynder at køre på Odense Letbanes nye system, at det så ikke påvirker vores gamle sikringsanlæg. Det er en problemstilling, som vi altid skal håndtere, når vi arbejder med strøm tæt på banen, siger Peter Jonasson, der er anlægsdirektør i Banedanmark, til TV 2 Fyn.

Som Fyens Stiftstidende mandag kunne afsløre, så er Odense Letbane i problemer og risikerer at udskyde åbningen af letbanen.

Ifølge avisen er det, blandt andet fordi letbanen og Banedanmark er i ”dyb uenighed” og ”benhård strid” med hinanden.

Sådan vil Banedanmark dog ikke betegne situationen.

- Vi har et godt og konstruktivt samarbejde med Odense Letbane, og vi oplever sådan set at vi alle sammen trækker i den samme retning i forhold til at få Odense Letbane hurtigst muligt i drift, siger Peter Jonasson.

Alligevel bekræfter Banedanmark, at Odense Letbane ikke kan fortsætte deres testkørsel på udvalgte strækninger.

Betyder det her så, at I har sat en stopper for Odense Letbanes testkørsel indtil I har den dokumentation?

- Nogen tests er blevet gennemført. Nogen tests er nødt til at afvente, at vi lige får de her ting på plads. Men det er helt i overensstemmelse med Odense Letbane og os.

Jeg skal bare være helt sikker på, at det her har haft betydning for, at Odense Letbane ikke har kunne lave den testkørsel, som de gerne ville.

- De har været nødt til at afvente, at de får sat den rigtige overvågning af vores anlæg op, og det kræver nogle tests hos dem i forhold til det her, og når det er gennemført, vil de kunne gennemføre deres øvrige tests.

Hvornår forventer I, det vil kunne ske?

- Vi er i et godt og konstruktivt samarbejde, men som sagt: Det er komplekst, så jeg tror vi alle arbejder efter at løse det hurtigst muligt.

Løsning på vej

Banedanmark bekræfter over for TV 2 Fyn, at der ikke er tilstrækkeligt bevis for, at Odense Letbanes system påvirker Banedanmarks, der hvor letbanen og jernbanenettet kommer tæt på hinanden. Og det er afgørende, at der er styr på det, for det handler i sidste ende om passagernes sikkerhed.

- Det er ikke helt ukompliceret, men vi har en løsning, og vi arbejder på at få den dokumenteret, fortæller Peter Jonasson.

Hvad er det I mangler dokumentation på?

- Det er meget teknisk. Men det er jo, at når man har strøm på ét anlæg, så kan det påvirke et andet anlæg. Det er en meget, meget lille risiko, men det er en reel risiko, og det handler om passagernes sikkerhed, og derfor er vi nødt til at tage den seriøst. Det oplever vi kun Odense Letbane gør.

Banedanmark og Odense Letbane har sammen opstillet et testprogram, som skal gennemføres for at sikre, at Odense Letbanes anlæg ikke påvirker Banedanmarks anlæg.

Mogens Hagelskær, der er administrerende direktør for Odense Letbane, har afvist at stille op til interview med Fyens Stiftstidende, men skrev i et skriftligt svar til avisen.

- Vi forventer fortsat, at letbanen åbner omkring årsskiftet. Der er mange forhold omkring sikkerhed og godkendelser, der skal falde på plads, og vi er ikke selv herre over dem alle sammen. Af samme grund holder vi en vis margin omkring tidspunktet for letbanens driftsstart. Men eventuelle udsagn om, at driftsstarten skulle blive ”flere måneder forsinket”, kan vi ikke genkende". 

Efter planen skal Odense Letbane tages i brug omkring årsskiftet.