Dyrup får ny kirke

Dyrup Sogn i Odense får nærmest en ny kirke. Dog bygget udenpå den oprindelige kirke. Efter 16 års tovtrækkeri mellem menigheden og et rådgivende ingeniørfirma om kvaliteten af kirken, bliver den nu endelig lavet om. For menighedens egen regning.

-

Dyrup Sogn i Odense får nærmest en ny kirke. Dog bygget udenpå den oprindelige kirke. Efter 16 års tovtrækkeri mellem menigheden og et rådgivende ingeniørfirma om kvaliteten af kirken, bliver den nu endelig lavet om. For menighedens egen regning.

16 års holdbarhed
Tror man, at kirker er noget der holder i 500 år, ja så kan man godt tro om igen. I hvert fald hvis det gælder nye kirkebyggerier. Kirken i Dyrup Sogn var efter 16 år så fugtig, at der var fare for at den ville styrte sammen. Derfor bliver den gule murstenskirke nu pakket ind i zink. Det kommer til at koste op mod 3,5 millioner kroner.

Lang sag afsluttet
I flere år har menighedsrådet og Hjallese Provsti overvejet og vurderet, hvorvidt der var grundlag for en retssag mod det ingeniørfirma, der i sin tid var rådgivende på byggeriet. Men sidste år valgte provstiet at sige nej til en måske lang og dyr retssag. I stedet gik man i gang med en voldsom ombygning af den moderne kirke. Det er den ombygning, der lige nu er i gang i Dyrup.

Burde være stoppet
\"Den rådgivende ingeniør burde have sagt stop, da han så arkitekttegningerne til byggeriet. Der er simpelthen ikke stabilitet i de store flader,\" sådan siger menighedsrådsmedlem Bent Nielsen, der har fulgt sagen tæt, da han selv er ingeniør.

Provstiet og ingeniørfirmaet endte med at indgå et forlig for en mindre del af skaden. Et forlig der betød, at firmaet betalte 175.000 kroner.

 

Oversigt

    Oversigt