Dyssemark spidskandidat på Nordfyn

Otterups borgmester, Bent Dyssemark, står med gode chancer for at blive ny borgmester i den Nordfynske Kommune. Onsdag aften blev han valgt som Venstres nye spidskandidat.

-


Venstres spidskandidat på Nordfyn hedder Bent Dyssemark

Otterups borgmester, Bent Dyssemark, står med gode chancer for at blive ny borgmester i den Nordfynske Kommune. Onsdag aften blev han valgt som Venstres nye spidskandidat.

Otterups borgmester, Bent Dyssemark, bliver Venstres nye spidskandidat til borgmesterposten i den nye nordfynske kommune.

Det afgjorde partiet onsdag aften. Valget stod mellem tre kandidater. Det var Mogens Christensen fra Søndersø, Bent Dyssemark fra Otterup og Morten Andersen fra Bogense. Bent Dyssemark fik 115 stemmer og sikrede sig sejren i første afstemningsrunde over Mogens Christensen fra Søndersø, der fik 90 stemmer. 

Morten Andersen fra Bogense fik 16 stemmer, men han anbefalede allerede i sin præsentation Bent Dyssemark som spidskandidat.

Med valget af den nye borgmesterkandidat er Nordfyns Kommune den første af de nye sammenlagte kommuner på Fyn der har valgt en borgmesterkandidat.

Hvis vælgerne i de tre kommuner giver venstre lige så mange stemmer som ved valget i 2001 bliver Bent Dyssemark formentlig ny borgmester på Nordfyn. Det er endnu ikke besluttet, hvad den nye kommune skal hedde.

Oversigt

    Oversigt