Dysten starter søndag

Ét hold jyder og ét hold fynboer skal fra søndag kæmpe mod og med hinanden om at få gang i løbeskoene. Målet er Lillebælt Halvmarathon til maj.

Første afsnit af "Dysten" bliver sendt på TV2/Fyn søndag aften. Men her er det ikke mange kilometer, der kommer i løbeskoene, for deltagerne skal mange ting igennem, inden de overhovedet kommer i gang med selv løbetræningen.

Først skal konditionen testes, så skal de rette løbesko findes og så skal en lille prøvetur på løbebanen afsløre, hvor god deltagernes kondition egentlig er.

De to hold får hjælp af eksperterne Ellen Hamborg-Petersen, der er læge og Lau Caspersen, der specialeansvarlig fysioterapeut på Sygehus Fyn i Svendborg. 

- Den belastning som rammer os hver gang vi lander er et par gange vores egen kropsvægt. Det vil sige, at på en syv-kilometers løbetur så kan det blive 6-7000 skridt man tager, og så er det mange bække små, der gør, at det er vigtigt, hvordan skoen er, siger Lau Caspersen.

Se mere på TV2/Fyn søndag klokken 19.30.

Oversigt

    Oversigt