I det fynske folks tjeneste

Eastgate spiller igen

Den fynske eksverdensmester Peter Eastgate har i otte måneder holdt sig væk fra turneringspoker, men mandag gjorde fynboen comeback ved den årlige European Poker Tour-turnering i København.

Det skriver ekstrabladet.dk

Pausen fra poker var dog svær at se, for Peter Eastgate ligger efter turneringens første dag på en 24. plads af de 133 overlevende spillere ud af et startfelt på 213.

Turneringen føres af amerikaneren Mark Hirleman, som har en chip-stak, der er lidt over dobbelt så stor som Eastgates.

Peter Eastgate spiller igen onsdag.