Ecstasy-skader i voldsom vækst

Antallet af unge der bliver indbragt til skadestuerne efter at have tage ecstasy er eksploderet i år. "Stoffet er for alvor kommet til byen", siger læge.

Syv tilfælde i årets første seks måneder

Antallet af unge der bliver indbragt til skadestuerne med skader efter at have taget ecstasy er eksploderet i år. "Esctasy er for alvor kommet til byen", siger læge.

Sidste år blev der ikke indbragt en eneste person med skader efter Esctasy til skadestuen på Odense Universitetshospital. Men i år er antallet af skader eksploderet. En opgørelse fra Ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital viser, at der i første halvår i år er blevet indbragt syv unge med Ecstasy-skader.

"Vi ser kun toppen af isbjerget. Det viser, at de unge for alvor er begyndt at tage stoffet", siger læge Jan Bech Mikkelsen fra Ulykkesanalysegruppen.

Folk opsøger skadestuen med et væld af forskellige symptomer. Nogen har kvalme, andre er sløve eller høje på en ubehagelig måde, og i de værste tilfælde har de unge problemer med vejrtrækningen.

I september døde en ung mand af hjertestop formentlig efter at have taget ecstasy.

De unge der opsøger skadestuen efter at have taget esctasy bliver typisk indlagt til observation, og så bliver de udskrevet dagen efter.

Oversigt

    Oversigt