Efter 24 års konstant valgkamp: - Nu skal jeg bare nyde det i kulissen

Siden 1993 har Anker Boye kæmpet for at få krydser nok. Nu er det slut - og han må nøjes med at stå i kulissen og kigge på, mens alle de andre slås for stemmerne.

Om 27 dage skal der vælges nye byrødder og borgmestre i de ti fynske kommuner. Og op til valget vil politikerne for alvor gøre, hvad de kan for at blive at set og hørt. 

quote <em>Hvad frygter du mest for, når valgkampen for alvor går i gang?</em><br />- At ingen vil høre mig, eller ingen vil invitere mig.

Anker Boye under et interview i hans første valgkamp i 1993

En af dem, der har været med i gamet i mange år, er Odenses tidligere borgmester, Anker Boye (S). Han blev valgt første gang som borgmester i 1994. 

TV 2/Fyn interviewede i 1993 under valgkampen Anker Boye: 

Hvad frygter du mest for, når valgkampen for alvor går i gang?

- At ingen vil høre mig, eller ingen vil invitere mig. Det er selvfølgelig det, vi kan frygte allermest som politikere. Dermed kan vi ikke komme ud med vores budskaber, men heldigvis må jeg erfare, at det er ikke det, der er tilfældet for min person. 

 

Man skal vise sig frem

Anker Boye var borgmester i Odense i 1994 til 2005. Og igen fra 2010 til 2016. Siden tog partikollegaen Peter Rahbæk Juel over. 

Hvad er det bedste Peter Rahbæk Juel kan gøre lige nu for at få en god valgkampagne til at køre?

- Det er at være synlig - og møde så mange mennesker som muligt. En spidskandidat skal man kunne mærke og se, fortæller Anker Boye under et studieinterview med TV 2/Fyn.

Hvor meget hjælp skal Peter Rahbæk Juel have?

- Han står jo selv på skamlen. Men der er jo et parti, der hjælper med forberedelserne, og så er der det professionelle set-up omkring. 

- Det skal times, der skal være tæft, og man skal kunne lide den person. Han skal kunne vise sig frem og fortælle, hvem han er, og hvad han står for. Og dermed også røre ved så mange mennesker som muligt. Det er erhvervslivet, det er vælgerne, og det er borgerne i al almindelighed, fortæller Anker Boye. 

Siden fik jeg en mobiltelefon....

For et kvart århundrede siden var valgkampen en lidt anden end i dag. Her var typiske ingredienser valgplakater, valgmøder og masser af ture ud på gaden for at møde vælgerne.

I dag foregår en stor del af valgkampen også på de sociale medier. 

- Dengang jeg startede var de digitale medier slet ikke på dagsordenen. Jeg havde jo dårligt en mobiltelefon. Det har jeg så fået siden - har nogen opdaget.., griner Anker Boye.

quote Dengang jeg startede var de digitale medier slet ikke på dagsordenen. Jeg havde jo dårligt en mobiltelefon. Det har jeg så fået siden - har nogen opdaget..

Anker Boye, tidligere borgmester i Odense

- Men de sociale medier er et stærkt medie. Vi alle sammen render jo rundt og kigger på dem hele tiden. Og det er jo en del af formidlingen af den enkelte person og det, de står for. Så de sociale medier spiller en større og større rolle, siger Anker Boye. 

Hjælp til politikerne

I 1993 fik Anker Boye og andre socialdemokrater hjælp til at fremstå som troværdige politikere. Det var blandt andet en teaterinstruktør, der hjalp til med det projekt. 

Se det klip her:

 

Statist i kulissen

Der skal vælges ti borgmestre den 21. november. Nogle bliver helt nye - mens andre kan ende med at blive gengangere. 

Du genopstiller jo ikke selv - hvad bliver din rolle i den her valgkamp?

- Jeg har en tilbagetrukken rolle. Jeg har hjulpet lidt til i kulissen, men jeg er ikke aktiv på den måde. Jeg har i 24 år plus lidt til gjort min gerning for mit parti, og jeg har fået lov til at være bannerfører. Og det har jeg været stolt over og glad for, og derfor kan jeg sådan set gå og nyde det lidt. Og det gør jeg i fulde drag. 

Se hele interviewet med Anker Boye herunder:

 

 

 

Oversigt

    Oversigt